Fyld saltstængerne i en frostpose, luk posen og mas stængerne til rasp.
Smelt smørret, og bland det sammen med raspen af saltstænger, honning og kanel.
Pres det ned i bunden af en smurt rund springform.
Bages ved 180 grader i ca. 8 minutter, og afkøles helt.
Smør den kolde bund med hindbærmarmelade.
Pisk fløden til let skum, og vend mascarponen i. Sigt flormelis i sammen med vaniljepulver, og vend det hele forsigtigt sammen. Fyld cremen over den kolde bund, og stil på køl et par timer. TIP: Du kan også sætte den i fryseren et par timer, så den får konsistens som is ved servering!
Pynt den kolde kage med friske hindbær og dåseferskner i skiver. Drys med lidt knuste saltstænger og servér!