Knus digestivekiksene (gøres lettest ved at brække dem i stykker, fylde dem i en frostpose, og så ellers mase dem til rasp med f.eks. en kagerulle).
Bland digestive rasp med smeltet smør og sukker, og pres blandingen ned i en smurt tærteform (diameter 20-22 cm).
Bag bunden i ca 10 minutter ved 180 grader (ingen varmluft) og lad bunden afkøle helt inden du fortsætter.
Pisk æggeblommer og flormelis med en håndmixer, til blandingen tykner og er blevet lys. Tilsæt den kondenserede mælk, lime skal og citronsaft. Fyld den lysegule blandingen ovenpå den afkølede bund, og sæt tærten i fryseren - gerne natten over.
Et par timer før tærten serveres piskes fløden til blødt skum. Tilsæt flormelis og vanilje og pisk indtil blandinge er fast men stadig lækker. Fordel blandingen over den frosne tærte (er man rigtig god kan det gøres med sprøjtepose). Frys tærten ned igen et par timer inden den skal serveres.
Pynt evt med ekstra revet limeskal.