Skyl ramsløgsbladene godt, og snit dem groft. Fyld dem i en skål, og hæld kogende vand over. Lad dem stå et halvt minuts tid, hvorefter du sier vandet fra. Snit dem yderligere, så de bliver relativt finthakket.
Opløs gæren i vandet, og tilsæt salt, olivenolie og ramsløg.
Tilsæt durummel, og ælt nu så meget hvedemel i som dejen kan tage (dvs. indtil den slipper skålen, men stadig er en lille smule klistret.
Lad dejen hæve tildækket på køkkenbordet en times tid.
Form til boller (ca. 8 stk), der nu efterhæver i 30 min. Pensles med mælk inden bagning.
Bages ved 210 grader (ingen varmluft) i ca. 15 min.