- som dem du kender fra fastfood restauranterne
Snit dine chili fint (tip: brug handsker!). Bland i en skål al den revne ost med det fintsnittede chili, og form nu kugler af osteblandingen. Det er ikke så svært at få det til at hænge samme, som det måske lyder!
Fyld nu 3 dybe tallerkner:
En med æg du lige mixer sammen med en gaffel -
En med mel tilsat salt og peber -
En med rasp
Nu skal du så dobbeltpanere kuglerne:
dyp dem først i mel, så i æg, så i rasp, så i æg igen, og til slut i rasp igen. Så er de klar!
Opvarm olien i en lille gryde, og frituresteg nu kuglerne ca. 3 stk ad gangen. De er færdige når de har fået en fin lysebrun farve. Lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle.
Servér straks og mens de stadig er varme. De smager super godt med sød chilisauce eller chilimayo til!