- den gammeldags slags
Skræl æblerne og skær dem i tynde både, der fyldes i en gryde sammen med vand.
Kog æblerne ca. 5 minutter, tilsæt så sukker og kornene fra vaniljestangen.
Lad æblerne koge videre for svag varme i endnu 5-10 minutter, til grøden har den rigtige konsistens. Ikke alle æbler er lige villige til at koge ud, så du kan evt lige give det en tur med stavblenderen til sidst for at få bugt med de sidste æblestykker. Det er bedre end at koge det for længe, da æblerne så vil miste deres fine lyse farve.
Afkøl i køleskabet.
Smelt smørret på en stor pande for middel varme, og tilsæt rasp og sukker.
Fortsæt ved middel varme, og rør hele tiden i blandingen. Det er klar når raspen er gylden og sprød.
Afkøl raspen på en bagerist med bagepapir på. Når det er koldt kan du nulre det fra hinanden meget nemt med fingrene. Knus makronerne heri.
Rasp i bunden, så et lag æble, endnu et lag rasp, endnu et lag æble, og på toppen flødeskum. Giv evt. desserten et lille fint drys rasp på toppen til pynt. Tip: lad gerne den samlede dessert trække et par timer i køleskab, og giv den så flødeskum på toppen lige inden servering.