- eller på godt dansk: Kirsebærtærte
Blend mandlerne fint (du behøver ikke at smutte dem først).
Bland mel, mandelmel, vaniljepulver og salt. Tilsæt smørret i små tern, og nulr det ind med fingrene, til blandingen ligner pulver.
Saml dejen med æg og vand, og del dejen i 2 portioner der fyldes i hver sin frysepose og trykkes lidt flade. Læg begge poser i køleskabet.
Udsten kirsebærrene (Tip: det gøres lettest med en udstener. Har du ikke lige sådan én, kan du også bare halvere bærrene og pille stenene ud).
Bland kirsebærmarmelade og sukkeret i en gryde. Varm op under omrøring til sukkeret er opløst.
Rør Maizena sammen med whiskey, og hæld i gryden. Lad det koge et par minutter til blandingen tykner. Tag det af varmen, og rør kirsebærrene i. Lad blandingen køle af.
Smør et ovnfast fad med høje kanter (kanten på mit fad er ca. 5-6 cm).
Udrul den ene dejportion, og placér i fadet. Dejen skal gå et pænt stykke op ad kanten på fadet. Fyld kirsebærfyldet herover.
Udrul den anden dejportion, og skær den ud i strimler, der herefter flettes over kagen. Enderne stikkes godt ned i siden, og klemmes "ind i" dejen fra bunden.
Pensl dejen med sammenrørt æg, og drys dejen med sukker.
Bages ved 200 grader i 20 minutter, hvorefter du lægger staniol over og skruer ned til 180 grader. Bages herefter i yderligere 35 minutter.
Lad tærten afkøle minimum 1 time før servering.
Serveres evt med en skefuld vaniljeis til!