Skær kyllingekødet i tern (ca. 2 x 2 cm)
Fyld kyllingen i en beholder sammen med citronsaft, oregano og presset hvidløg. Låg på og ind i køleskabet et kvarters tid.
Skær peberfrugterne i store tern - 2,5 x 2,5 cm ca.
Når kødet er marineret (efter ca. 15 minutter på køl) laver du spyddene, ved at sætte skiftevis peber og kylling på. Der skal ca. 3-4 stykker kød på hvert spyd, og du skal ende med at have 8 spyd i alt.
Tip: Hvis dine bambusspyd er for lange til at kunne ligge på en pande, så kan du klippe noget af (det er ikke så svært at gøre med en saks - jeg måtte klippe ca 5 cm af mine)
Steg spyddene på en pande (eller 2). Start med høj varme, og skru så ned til lav middel til kyllingen er stegt. Både kylling og peberfrugt skal gerne få noget farve (som hvis de havde været på grillen).
Serveres med hjemmerørt tzatziki, varme mexikanske pandekager, og friske baby spinat blade.