Bland alle de tørre ingredienser sammen.
Nulr smørret i, så det er helt findelt.
Hæld det ud på køkkenbordet i en bunke, og lav et hul i midten. Hav en flad paletkniv klar!
Hæld vandet ned i hullet, og saml dejen hurtigt med paletkniven (inden vandet er ud over hele køkkenbordet). Så snart dejen er samlet, kan du ælte videre med hænderne til en "rigtig" dej. Ælt et par minutter.
Pak dejen ind i husholdningsfilm og lad den hvile på køkkenbordet i 20 minutter.
Del dejen i 4 lige store dele. Rul ud til ca. 3 mm tykkelse, og steg hver pandekage på en varm pande uden fedtstof i ca. 2-3 minutter på hver side. Rul kun én ud af gangen og lad de andre dejklumper stå dækket under film imens så de ikke bliver tørre. Dæk de bagte brød med et rent viskestykke så de holdes lune.
Lige inden servering pensles hvert brød med olivenolie på begge sider, og drysses med groft salt.