Rør gæren ud i kold mælk. Tilsæt blødt margarine, sukker, salt og æg. Rør gradvist mel i, og ælt til dejen er glat og smidig. Lad dejen hæve på bordet i 5 min.
Del dejen i 2 stykker. Hver del rulles ud i en firkant på ca. 50 x 30 cm og pensles med æg. Dit stykke ligger nu på bordet så den længste side vender ud mod dig.
Fold 1/3 af dejen over indtil et stykke over midten (foldes fra den lange side der vender ud mod dig og ind over midten). Pensl igen med æg. Fold nu den øverste ende 1/3 ned mod resten og pensl igen med æg. "Pølsen" skæres ud i ca. 10 skiver (4-5 cm. brede), og samlingen vendes nedad inden de sættes på bagepladen.
Hæver på bageplade ca. 30-60 min. Pensles med æg, og drysses med birkes. Det letteste er at hælde en håndfuld birkes op i en dyb tallerken, og så simpelthen dyppe de penslede stykker heri.
Bages ved 200 grader i ca. 10 min. De må ikke blive for mørke.