Skær kejserhattene i skiver på den lange led. De skal være ca 3-4 mm tykke.
Hæld olivenolie på panden, og læg svampeskiverne på når det er blevet varmt. De skal ligge i ét lag.
Krydr med salt og peber.
Læg låg (eller sølvpapir) over panden, og skru ned på svag varme. Lad dem stå i ca. 5 minutter (på den måde trækkes vandet ud af dem).
Fjern låget, skru op på høj temperatur, og brun svampene af på begge sider. Så er de klar til servering.
Dup mozzarellaen i køkkenrulle (så den ikke afgiver væde på tallerkenen). Læg en hel mozzarella på hver tallerken.
Bland pestoen med 1-2 spsk olivenolie og evt. lidt finthakket persille. Hæld lidt af den (nu) tynde pestoblanding over mozzarellaen, og spred en skefuld ud på tallerkenen hvor svampene skal ligge.
Læg svampene oveni pestoen.
Pynt af med en citronbåd og evt. en kvist persille.