Start med at skrælle din squash, og riv den fint. Nu skal du vride squashen, og gør det gerne flere gange da den indeholder ekstremt meget vand, der ikke skal have lov til at fortynde dejen. Så vrid den sådan en 5-6 gange. Der skal blive en "tæt" håndfuld til sidst.
Bland i en skål yoghurt og mælk.
I en anden skål blander du mel, bagepulver, salt, sukker og vaniljepulver.
Rør æg og olivenolie i melblandingen, og tilsæt yoghurt blandingen.
Del nu dejen i 2 skåle, med 1/3 af dejen i den ene skål, og 2/3 i den anden.
I skålen med 1/3 af dejen blander du nu smeltet chokolade og kakao = den mørke dej.
I skålen med 2/3 af dejen blander du squash = den lyse dej.
Pensl en bageform med olie, og drys den med mel. Overskydende mel bankes af.
Fyld halvdelen af den lyse dej i formen. Herover fylder du alt den mørke dej, og herover resten af den lyse dej.
Skær nu gennem alle lagene med en smørekniv i et zigzag mønster, så farverne blander sig nede i kagen. Det giver marmor mønsteret (ellers vil kagen bage have 3 striber).