Start med at vaske limefrugten, og rive skallen fint. Pres herefter saften ud i en skål.
Sørg for at din margarine er blød (du kan evt lige give den nogle sekunder i mikroovnen).
Mix mel, margarine, sukker, æg og den revne skal af lime til en fast dej.
Del dejen i 5-6 dele.
Hver del rulles til en lang pølse, med en tykkelse på ca. diameter 1 cm.
Så skærers pølsen ud i stykker á ca. 8 cm, der hver formes til en ring og lægges på en bageplade. De flyder lidt under bagning (ikke meget), så sæt dem ikke alt for tæt.
Bag kagerne ved 200 grader (ikke varmluft) midt i ovnen ca. 7 minutter.
Lad kagerne afkøle og blive helt kolde.
Når de er kolde kan du give dem glasur.
Du blander glasuren af flormelis og ren limesaft, til den har en passende tykkelse. Fyld glasuren over i en engangs sprøjtepose og klip et lille hul forneden. Sprøjt glasuren på kagerne.
Lad glasuren stivne helt inden du putter kagerne i kagedåse. Læg madpapir mellem kagelagene i dåsen, så holder glasuren sig bedst pæn.