Start med at skære skallen af butternut squashen, tag kernerne ud, og skær det orange squashkød i tern. Fordel ternene på en bageplade med bagepapir på, dryp med olivenolie og drys med groft salt. Sæt dem i ovnen ved 180 grader (ingen varmluft) i 25 min til de er møre. Tag dem ud og lad dem køle af.
Blend de kolde squashtern (eller mas dem med en gaffel), og bland med ricottaen. Smag til med salt og peber.
Giv hvidløgsfeddene et dask under en bred kniv, så de bliver mast. Smelt smørret, skru ned på middel varme og fyld hvidløgsfed, salvieblade og rosmarin i. Lad det stege 3-4 minutter. Herefter fisker du alt fyldet op med en hulske.
Rør melet i smørret der er tilbage i gryden. Rør rigtig godt, og tilføj så hønsebouillonen lidt ad gangen.
Tilsæt herefter mælk også lidt ad gangen. Rør den revne gouda ost i, og lad den smelte i saucen. Hvis saucen er for tynd kan du evt tilsætte lidt meljævning for at tykne den lidt mere.
Tilsæt den friske skyllede spinat til saucen, og lad det stå på komfuret et par minutter til spinaten er faldet sammen og blevet blød.
Saml lasagnen i et smurt ildfast fad, med først lidt sauce i bunden, så lasagneplader, så squash blandingen og noget af den revne ost, lasagneplader.... osv. Slut af med sauce, og læg herover skiver af parmaskinke (ger "rynket" lidt sammen).
Bages ved 200 grader (ingen varmluft) i 45 min. Skinken på toppen skal blive sprød, men hvis den begynder at blive for mørk lægges et stykke staniol over retten til den er bagt færdig.