Opløs gæren i det lunkne vand.
Tilsæt blødt smør/margarine og flormelis.
Tilsæt cirka halvdelen af melet sammen med salt og kardemomme, og derefter resten af melet lidt efter lidt. Ælt dejen (gerne på køkkenmaskine) i 5 minutter, og lad derefter dejen hæve ved stuetemperatur (med et rent viskestykke over) i 30 minutter.
Del nu dejen i 15 lige store dele (hos mig passede det med 68 gram pr hvede). Tip: Det kan godt betale sig at veje hver bolle af, så du er sikker på de bliver lige store.
Fór en bradepande (min er ca. 24 x 35 cm) med bagepapir, og placér hvederne i 5 rækker á 3 stk (der bliver ca. 1 cm mellemrum mellem hver).
Lad hvederne efterhæve i formen i 1 time.
Bages ved 200 grader (ingen varmluft) i 15-20 minutter (læg evt staniol over hvis de begynder at blive for mørke).
Lad dem køle af, flæk dem og rist dem. Serveres med smør / ost / marmelade.