Smelt chokolade og smør over vandbad. Lad det køle lidt af.
Pisk æggeblommerne med ca. 100 g af sukkeret. De skal piskes til de bliver helt lyse og luftige.
Pisk i en anden skål æggehviderne og de resterende 75 g sukker, til massen er helt fast og lækker.
Med en dejskraber folder du nu forsigtigt chokolademassen ned i æggeblommerne. Vend herefter forsigtigt æggehviderne i blandingen.
Fór en rund springform (ca. Ø21 cm) med bagepapir, og hæld halvdelen af dejen i formen. Bag den i ca. 35 minutter ved 175 grader.
Tag kagen ud, og når den har kølet lidt sætter du den i køleskab i mindst en times tid til den er helt kold.
Nu fylder du så resten af dejen over den kolde kage, og sætter den tilbage i køleskabet. Her skal den nu stå i adskillige timer - og gerne natten over.
Pynt kagen med f.eks. friske bær, revet chokolade, spiselige blomster el.lign. ved servering.