Knus digestive kiksene, og bland raspen med hakkede mandler og smeltet smør. Fyld det i en springform med diameter på 20 cm. Tryk godt til. Tip: sæt evt ringen fra springformen direkte på en tallerken, så bunden laves direkte på tallerkenen. Så slipper du for til sidst at få kagen fri af bunden fra formen og over på tallerkenen!
Sæt bunden i køleskab i mindst en halv time før ostemassen fyldes på.
Pisk fløden til flødeskum.
Læg husblassen i blød i koldt vand i ca. 10-15 minutter mens resten af fyldet laves.
I en anden skål piskes flødeost med sukker, revet citronskal og vaniljekorn.
Bland flødeskum, ostemasse og risengrød.
Vrid husblassen, og smelt den i en skål over vandbad. Bland en skefuld ostemasse ned i den smeltede husblas, og mix derefter det hele ned i ostemassen. Rør godt, og fyld massen over den kolde kiksebund. Sæt kagen tilbage i køleskab i et par timer.
Læg husblassen i blød i koldt vand i ca. 10-15 minutter.
Varm kirsebærsaucen op ved middel temperatur, vrid husblassen, og kom den i den varme kirsebærsauce hvor den vil smelte.
Afkøl saucen til den er lunken, og hæld den derefter forsigtigt (!!) over den kolde stivnede ostekage. Sæt den tilbage på køl i minimum 5 timer, og gerne natten over.
Drys evt. med lidt hakkede mandler, guldstøv eller usaltede pistacienødder inden servering. Eller lad kagen stå smuk som den er uden pynt!