Pisk den bløde smør/margarine med sukker og æg til du har en lys blanding.
Tilsæt peanutbutter, og dernæst alle de tørre ingredienser.
Bland til sidst de hele salte peanuts i dejen.
Sæt dejen på en bageplade m. bagepapir på. Hver cookie skal være på størrelse cirka med en lille golfkugle. Eller deromkring :) Sæt dem ikke for tæt, da de vil flyde ud. Det er ikke nødvendigt at trykke dejkuglerne flade inden bagning.
Bages ved 180 grader (ingen varmluft) i ca. 12 minutter. Tip: Tag kagerne ud når kanten har fået farve, men overfladen stadig ser noget ubagt ud. Så er de klar!
Lad dem køle af på en bagerist, og fyld i kagedåse når de er helt kolde.