Forvarm ovnen til 180 grader (ingen varmluft).
Pisk smør og sukker lyst og luftigt.
Tilsæt kærnemælk, æg og vaniljepulver, og mix godt.
Sigt alle de tørre ingredienser i, og vend dejen sammen.
Fyld dejen i en smurt muffinsform, og bag kagerne i ca. 15-20 minutter. Prøv med en tandstik om de er gennembagt.
Lad kagerne køle lidt af inden de forsigtigt tages ud af formen. Tip: det er vigtigt at de ikke er for varme når de tages ud af forme, da de så nemt går i stykker.
Lad dem afkøle lidt. Mens de stadig er lidt lune skæres toppen af (skal ikke bruges). Skærefladen dryppes med lidt Grand Marnier. Pisk fløden til skum, og sprøjt små toppe på. Herover lægges skiver af friske jordbær.
Pynt evt med friske blomster, mynte el.lign.