- servér som forret eller hovedret (så med ris eller nudler til)
Rejerne jeg brugte var købt fra frost (med hale på) og de var forkogte. Der var 25 stk i hver pose, så jeg brugte 2 poser.
Tø rejerne op, og læg dem i en skål godt blandet med 1 dl. sød chili sauce. Lad dem marinere heri i 30 minutter.
Stik de marinerede rejer på bambusspyd, med ca. 6 stk på hvert spyd (eller hvor mange du nu synes passer).
Hæld cornflakes i en frostpose og bind en knude for posen. Mas cornflakes til en grov rasp heri.
Hæld din cornflakes rasp i en dyb tallerken, og vend hvert rejespyd heri på begge sider. Chili saucen på rejerne vil få raspen til at hænge fast.
Læg spyddene på en bageplade med bagepapir der er smurt let med lidt neutral madolie. Drys dem med groft salt og peber.
Bag dem i ovnen ved 210 grader (uden varmluft) til de begynder at få farve (20 minutter ca.).