- Indbagt is
Beklæd en røreskål (der kan rumme 1 liter) med plastfilm - lad enderne stikke op rundt i kanten.
Skær isen (der ikke skal være alt for hård) i mindre stykker, og mas nu hele isen ned i skålen. Mas godt så der dannes en fast is uden lufthuller. Fold film enderne ind over toppen af isen så den lukkes inde. Sæt i fryseren i ca. 4 timer til den er frosset.
Skær en lagkagebund i samme størrelse som toppen af røreskålen med isen i.
Læg lagkagebunden i et ovnfast fad, og stænk den evt. med lidt Grand Marnier el.lign.
Pisk nu en marengsmasse sådan her: Pisk æggehviderne helt stive. Pisk så sukkeret i ca. 1 spsk af gangen, og pisk videre til massen er blank (2-3 min).
Tag isen ud af fryseren, "hæld" den ud af formen, fjern filmen og placér den ovenpå lagkagebunden.
Smør nu al marengsmassen ud over isen, så den dækkes 100%.
Sæt den herefter straks i en 250 grader varm ovn (ingen varmluft) i 3-5 minutter, til den har fået farve. Server straks!