Hak rugbrødet med en stor kniv, og smuldr det derefter med fingrene, så det bliver så findelt som muligt. Læg det på en bageplade med bagepapir.
Bag det ved 175 grader varmluft i ca. 10 minutter til det er blevet sprødt.
Afkøl det på en rist, og når det er helt koldt smuldrer du det lidt mere med fingrene. Tilsæt sukker og evt. hakkede tørrede bær.
Opbevares i lufttæt beholder.
Nyd det på ymer, græsk yoghurt el.lign., gerne med lidt friske bær til også.