Franskbrød - rundt og formbrød
Franskbrød
Samlet tid
2 t
 

Gammeldags og helt klassisk franskbrød

Antal: 2 stk
Forfatter: Hverdagsro.dk
Ingredienser
  • 50 g gær
  • 5 dl mælk
  • 2,5 tsk salt
  • 1 tsk sukker
  • 50 g blødt smør eller margarine
  • 1 kg hvedemel
  • mælk til pensling
  • lyse birkes
Sådan gør du
  1. Smulr gæren i røreskålen, og opløs det i håndvarmt mælk.

  2. Tilsæt salt, sukker og blødt smør/margarine.

  3. Ælt mel i lidt ad gangen, til dejen er blød og smidig.

  4. Lad dejen hæve tildækket og ved stuetemperatur en times tid (den skal have fået dobbelt størrelse).

  5. Hæld dejen ud på køkkenbordet og slå den let sammen. Del dejen i 2 portioner, og lad dem hvile et par minutter før du former brødene.

  6. Form de 2 brød, og læg dem enten direkte på en bageplade med bagepapir på, eller i en smurt form.

  7. Dæk dem til, og lad dem efterhæve ved stuetemperatur i endnu en halv time.

  8. Pensl dem med mælk, lav et snit på langs af brødet med en skarp kniv (ikke for dybt), og drys evt med lyse birkes.

  9. Bages på nederste rille ved 200 grader (ingen varmluft) i ca. 20-25 minutter.