Pastafarve i 6 forskellige farverden samme type farve du også bruger til indfarvning af f.eks. fondant
Kagecreme:
0,5l.piskefløde
275ghvid chokolade
Skallen af 2 stk lime
3bladehusblas
Flødecreme til udenpå kagen:
1/2l.piskefløde
1spskflormelis
1tskvaniljepulver
Pynt:
Friske brombær
Sådan gør du
DAG 1:
Start med dagen før at bage de 6 lagkagebunde.
Rør æg og sukker lyst og luftigt.
Smelt margarinen og lad den afkøle en smule.
Mix margarine, og mælk i dejen, og derefter mel, vaniljepulver og bagepulver.
Nu deler du dejen i 6 forskellige skåle (der skal ca. være 2,5 dl. i hver). I hver portion mixer du ca. 1 tsk. farvepasta til indfarvning af dejen.
Til bagning skal du bruge en springform med en diameter på ca. 20 cm.
Formen fores med bagepapir, som skal trykkes godt ud i kanten. Fyld så den første portion dej i. Bages ved 200 grader i ca. 11 minutter.
Når den første bund er bagt lægges den på en bagerist (incl. bagepapiret), og proceduren gentages med de næste farver.
Når alle bunde er bagt og afkølede, lægges de ovenpå hinanden med bagepapir imellem, og i en frysepose. Så kan de sagtens holde sig friske til næste dag.
Kagecreme:
Kagecremen laves også dagen før.
Start med at hakke den lyse chokolade i en skål.
Husblas lægges i blød i en skål med koldt vand.
Skallen på 2 limefrugter rives fint.
Hæld fløden i en gryde, og varm op. Lige inden det koger tager du det af, og hælder halvdelen over den hakkede chokolade. Når chokoladen er ved at smelte hælder du resten over, og lader chokoladen smelte helt i den varme fløde.
Vrid husblassen og fyld den i chokoladeblandingen under omrøring. Rør til sidst den revne limeskal i.
Sæt skålen i køleskab - den skal ikke dækkes til.
Når den er rimeligt kold dækker du den med husholdningsfilm, hvor du lader filmen komme helt ned og røre cremen så der ikke er luft imellem (der må ikke dannes kondens). Lad det hvile til næste dag.
DAG 2:
Rør let i den helt kolde creme. Lad være med at røre for ivrigt, da den så kan skille!
Klip lagkagebundene let til i kanten med en saks, så de er pænt runde.
Nu lægger du kagen sammen med kagecreme imellem hvert lag. Det gøres lettest ved først at lægge bund 1 på dit fad, og smørre creme på toppen. Dernæst smørrer du creme på toppen af lag 2, inden den lægges ovenpå lag 1. Og sådan fortsætter du bare. Den sidste bund skal ikke have kagecreme på!
Creme til ydersiden af kagen:
Pisk fløden til flødeskum - pisk det en lille anelse stivere end man normalt vil gøre.
Sigt flormelis og vaniljepulver i, og vend det rund med en skraber.
Pynt nu kagens top og sider med cremen. Det gøres lettest med en paletkniv.
Pynt til sidst med brombær el.lign., og sæt kagen på køl indtil den skal spises.