Kør lever og spæk gennem kødhakkeren, enten på en køkkenmaskine eller brug en gammeldaws én med håndsving. Begge dele fungerer lige fint.
Dernæst kører du løgene igennem.
Tip: For at få det sidste ud af maskinen, kører du til allersidst et rullet stykke bagepapir ned i maskinen. Det vil skubbe resten ud, og det er let at hive bagepapiret ud til slut sammen med kniven.
Rør resten af ingredienserne i, og fordel blandingen i folieforme.
Frys dem gerne ned i rå tilstand, og bag dem ud når du har lyst. Når du bager dem, skal du sætte dem i et fad hvor der er hældt noget vand i. Du kan sagtens sætte dem ind i en kold ovn, og så varme op.
Bagetid:
Optøet leverpostej: 1 time i vandbad ved 200 grader
Frosset leverpostej: 1,25 - 1,5 time i vandbad ved 200 grader.