Home Diverse Ugens kig i strikkekurven: Hunde sweater

Ugens kig i strikkekurven: Hunde sweater

Basil

Vi har en lille firbenet ven i vores familie. Han hedder Basil, og han er still going strong på sit 11. år i sit Bichon Frisé liv. Vi købte oprindeligt en Bichon da manden i huset er vældig allergisk overfor pelsdyr, men præcis den her race fælder ikke og fungerer derfor fint i et allergikerhjem som vores. Basil har en pænt tyk pels (som vi klipper rimelig tit), så jeg har egentlig altid ment at han ikke har nogen problemer med at holde varmen. Heller ikke på gåturene når det er koldt.

Men i år blev der altså lagt pænt meget pres på mig fra husets to teenagere, for at jeg skulle strikke en hundesweater til det lille kræ. Ikke så meget fordi de troede han gik rundt og frøs, men mere fordi det ville se sååååååå søøøøøødt ud 🙂 Og det må jeg jo give dem ret i at det gør.

Basil

Jeg har én gang tidligere strikket en dragt-lignende ting til Basil, som bestemt ikke var nogen succes. Men den her model er faktisk rigtig fin. Det er nemt at få den på ham, da den er ret åben og også ret så elastisk i mønsteret. Og det generer ham ikke at have den på (faktisk ser det ud til at han på ingen tid har glemt alt om den). Og nuttet ser han da bestemt ud i den 🙂

Jeg strikkede den efter en gratisopskrift fra Drops, men hvor originalmønsteret var med et mere komplekst strukturmønster valgte jeg at strikke den med et helt enkelt snoningsmønster (så jeg bedre kunne se lidt TV imens). Den blev strikket i et recycle garn købt i Netto, så den endte med at stå i den nette sum af 20 kr. Jeg tror ikke at det bliver noget Basil vil få på i tide og utide, men den var sjov at lave og der blev nogle fine Instagram moments ud af det 🙂

PROJEKT DATA:

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er Garnnoegle.jpg
OPSKRIFT:Hunde sweater – maskeantal og basis opskrift taget fra Drops Design “The Lookout”.
DESIGNER:
GARN:Ca. 100 g Re-cycle yarn, Netto

Indlægget er ikke reklame eller sponsoreret på nogen måde.

Du vil måske også kunne lide

Leave a Comment