Home Andet godt ˬ Amerikanske måleenheder

Amerikanske måleenheder

Guide til amerikanske måleenheder

Hvis du – ligesom jeg – ofte finder inspiration i amerikanske madopskrifter, så har du garanteret også stået og fedtet rundt i omregningerne fra Fahrenheit til Celcius, fra cups til dl, osv……… Tænk, hvis vi da bare allesammen kunne finde ud af at bruge de samme måleenheder – hvor ville det være meget lettere 🙂

Der findes masser af online værktøjer til at lave disse omregninger af måleenheder (f.eks. denne her), men jeg er lidt gammeldags og synes altså det er meget lettere at have en nem og overskuelig oversigt i printet form og lige ved hånden.

Jeg har derfor lavet præcis sådan én – hjemme hos mig er den blevet lamineret og hænger nu praktisk på indersiden af vores køkkenskab. Så hver gang jeg lige skal checke et mål er det super nemt lige at åbne skabet og fluks have svaret! Så skal jeg ikke stå og fedte på iPad’en med fingre der er smurt ind i mel eller andet godt 🙂 Guiden indeholder kun det mest nødvendige, så hvis du har brug for mere detaljerede omregninger, så må du nok stadig ty til de online værktøjer.

Men guiden skal da ikke kun komme mig selv til gode ♡   Her på siden kan du også downloade den ganske kvit og frit, og bruge i dit eget køkken. Jeg vil dog blive rigtig glad og taknemmelig hvis du ville kvittere med et lille “Like” på min Facebook side 🙂

Klik på linket nedenfor, og download ganske gratis guiden i pdf format:

 

DOWNLOAD LINK: Guide til amerikanske måleenheder – Hverdagsro dk

 

Jeg håber du må få fornøjelse af den, og at den vil gøre det lettere for dig når du arbejder med skønne retter fra den anden side af Atlanten.

Tina